akvarel

Intro til Akvarel

Intro til Akvarel

Intro til Akvarel

Akvarel er en populær kunstform, der har eksisteret i århundreder og fortsætter med at fascinere kunstnere og kunstelskere verden over. Akvarel har nogle enestående tendenser, hvilket gør, at man kan male utroligt smukt og delikat. Man kan naturligvis også maler mere ekspressionistisk og aggressivt. Hej jeg hedder Anna Mariegaard og jeg har 10 års erfaring med akvarel. Du kan altid finde mig i vores forretning på Frederiksberg. Du kan også fange mig på min email: annakunstnerfarver@gmail.com. Du er velkommen til at skrive for efterspørgsler, rådgivning, kommende emner jeg skal skrive om, eller kritik:)

Anna Mariegaard_______________________________________________________________________________

Anna Mariegaard


Historisk set blev akvarel for første gang  brugt i Kina for mere end 2000 år siden. Det spredte sig hurtigt til Europa i middelalderen og blev populært blandt kunstnere som Albrecht Dürer og William Turner. I dag er akvarel stadig et populært medie inden for maleri, både blandt professionelle kunstnere og amatører.

 

Albrecht Dürer's Watercolours | Byron's Muse J.M.W. Turner | Biography, Paintings, Watercolors, & Facts | Britannica

         Albrecht Dürer                                         William Turner

Et af de mest karakteristiske træk ved akvarel er dens gennemsigtighed. Farverne fortyndes med vand og påføres på papiret ofte ved flere lag. Flere lag giver mulighed for at skabe forskellige nuancer og toner, og bygge et smukt billede frem. Denne teknik giver også kunstneren mulighed for at opnå forskellige effekter, såsom at skabe lys og skygge eller skabe en illusion af dybde.


Akvarel kan bruges til at male forskellige motiver, herunder landskaber, portrætter, blomster og abstrakte kompositioner. Denne alsidighed gør det til en favorit blandt kunstnere, der ønsker at udtrykke deres kreativitet på forskellige måder.


For at male med akvarel kræves der ikke kun teknisk dygtighed, men også en forståelse af farvelære og komposition. Kunstnere skal være i stand til at blande farverne korrekt og kontrollere vandets mængde for at opnå ønskede effekter. Det kræver også tålmodighed og præcision, da akvarel er en teknik, der kræver tid til at tørre mellem lagene.


Akvarel kan males på forskellige typer tykt papir, der specielt er designet til akvarel. Det er vigtigt at vælge det rigtige papir, da det kan påvirke resultatet af maleriet. Grove overflader kan give en mere tekstureret effekt, mens glatte overflader giver mere detaljerede og præcise resultater. Jeg anbefaler arches watercolor paper.

akvarel er derudover rigtig nemt at transporterer, og bliver ikke taget i lufthavnen;)

billede fra min ferie til prag. Sad på mange cafer og malede med min Winsor Newton cotman blue box. 

Læs artiklen jeg har skrevet om papir, for at blive klogere på de forskellige typer papir. 


Kom i gang med at male!

  1. Forbered dig og gør klar. Find dit papir, maling, vand, evt. akvarel malemiddel, papir, pensler, og palette. 
  2. Tape dit papir først til en overflade for at forhindre at papiret krøller. Du kan også bruge en papirblok med limet kanter. 
  3. Forbered evt. dit papir med en let skitse. 
  4. Start med at påføre de første lag. Gerne med meget vand, så farverne er lyse. Man kan altid gøre farverne mørkere, men det er noget sværere at gøre farverne lysere. husk at lade lagene tørre
  5. Skab dybde og kontrast. Byg gradvist dit værk op med mørkere farver og tilføj evt. skygger. 
  6. leg med forskellige teknikker, som fx. alla prima (våd i våd)
  7. De sidste detaljer kommer på plads
  8. Lad maleriet tørre helt, før du håndterer det og evt putter det i ramme. 

      

Hvad består akvarel af?

Akvarelmaling består typisk af pigmenter, bindemidler og vand. Pigmenterne er selve farven på malingen. Bindemidlerne binder pigmenterne sammen og binder dem til overfladen, hvor malingen påføres. Der kan også være tilsat andre additiver som f.eks. fugtighedsbevarende midler eller fortykningsmidler afhængigt af den specifikke akvarelmaling. Det er vigtigt at bemærke, at forskellige producenter kan have forskellige formuleringer og ingredienser i deres akvarelmaling.

I traditionel akvarelmaling er det primære bindemiddel gummi arabicum, som er en naturlig harpiks udvundet fra akacietræer. Gummi arabicum hjælper med at skabe en stabil og holdbar maling, der kan reagere godt med vand og give den ønskede gennemsigtighed og flydende konsistens. Det binder også pigmenterne til papiret eller overfladen og hjælper med at forhindre, at farverne falmer over tid. Med en udtagelse af sennelier akvarel. Senneliers smukke akvareller “l`aquarelle” er lavet på  ægte pigmenter og honning som bindemiddel. vi sælger naturligvis både Gummi Arabicum (Winsor newton) og rå pigmenter (sennelier).  



kilder:

egen erfaring og viden gennem årene

kunstnerfarver.dk

http://www.sennelier-colors.com/

Læs næste

billede:https://www.viking1914.com/page/produkter/viking-norma-papir-og-karton
Tri Art akrylfarve - nu endelig i DK - og først hos Kunstnerfarver.dk

Efterlad en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.